"Yoga is a mirror to look at ourselves from within" BKS Iyengar

 

Hvad er Iyengar Yoga

Iyengar yoga lægger vægt på at skabe balance mellem styrke og smidighed i krop og sind. Dette opnås gennem en række forskellige asanas (stillinger), hvor præcision og sværhedsgrad stiger med tiden, og asanas udføres så anatomisk korrekt som muligt.

Iyengar® metoden er opbygget så der især i begyndelsen lægges stor vægt på stående stillinger, dels for at styrke og smidiggøre kroppen dels forberede den til de mere krævende stillinger, som f. eks. omvendte, siddende og bagud bøjninger. Gennem regelmæssig træning udvikles en sund balance mellem fleksibilitet, styrke, udholdenhed og afspænding.

En stabil yogapraksis åbner også op for fokus på åndedrættet. Åndedrætstræning kaldet, Pranayama, øger bevidstheden omkring åndedrættet, medvirker til koncentration og fokus og regelmæssig udførelse af  Pranayama medvirker derfor til at skabe indre ro og styrke nervesystemet.

Desuden gør følgende fire elementer IYENGAR Yoga til noget særligt:

Præcision - gennem præcision og omhyggelighed skabes stabilitet i stillingerne og du vil opleve, at fysisk stabilitet og mental stabilite hænger nøje sammen

Redskaber - gennem brug af simple redskaber som klodser, tæpper, bælter, stole mv. styrkes din opmærksomhed på vigtige aspekter i en stilling og kan også bruge til at arbejde med stivhed, skævheder, manglende styrke eller skader i kroppen.

Sekvensering - stillingerne kombineres i sekvenser af stigende sværhedsgrad baseret på deres anatomiske, fysiologiske og mentale indvirkning på krop og sind. Desuden tilpasses til alder, behov og formåen således at selv vanskelige stillinger med tilpasning kan blive tilgængelige for alle.

Stabilitet - anatomisk sikre og stabilte stillinger giver sindet mulighed for at være både afslappet og fukuseret på samme tid. BKS Iyengar beskrev sin metode som "Meditation in action"

Hvem var BKS Iyengar

Bellur Krisnamachar Sudararaja (BKS) Iyengar (1918-2014) er både blevet kaldt "Yogaens Michelangelo" og "kongen af yogier" og kåret som en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker af Time Magazine og BKS Iyengar er universelt anerkendt som en af verdens vigtigste yogalærere.

BKS Iyengar bragte yoga til vesten med sin banebrydende undervisning i 70'erne og var dermed en vigtig begyndelse på dagens eksplosive vækst i yoga. Hans skelsættende bog "Light on Yoga" kaldet "yogaens bibel" har været kontinuerligt i tryk siden 1966 og kilden for generationer af yogastuderende.

Ved at bygge bro over det traditionelle skel mellem hatha yoga, der ofte anses for at være en blot fysisk form og de andre typer yoga, som fokuserer på intellektet, hengivenhed og meditation, har BKS Iyengar betonet yogaens åndelige natur til glæde for hundredevis af yogaudøvere verden over.